Skip to Navigation

Medicinsk baggrund

Behovet for alders- og vægttilpassede ernæringsprodukter

Yngre og ældre børn har forskellige ernæringsbehov. Derfor har Nutricia udviklet ernæringsprodukter, som opfylder disse gruppers behov (i forhold til alder/vægt). Et studie udført af Evans et al. undersøgte sondeernæringers egnethed til børn mellem 7 og 12 år, som fik sondeernæring i hjemmet, ved at sammenligne næringsindtaget fra tre forskellige sondeernæringsprodukter: pædiatrisk sondeernæring til 1-6-årige (kropsvægt på 9-20 kg), voksenernæring og ernæring (NutriniMax) til børn på 7-12 år (kropsvægt på 21-45 kg)[1].

25 børn i alderen 7-14 år (medianalder på 10 år) fik NutriniMax i 9 måneder, og deres næringsindtag blev sammenlignet med deres sondeernæring ved baseline (pædiatrisk, n=10 eller voksen, n=15). Ved baseline formåede den pædiatriske sondeernæring ikke at opfylde det anbefalede næringsindtag for tre af de 19 undersøgte næringsstoffer. Sondeernæringen til voksne gav derimod over 250 % af det anbefalede næringsindtag for seks af de 19 undersøgte næringsstoffer. Under forsøget var det med NutriniMax kun to af de 19 undersøgte næringsstoffer, der lå under det anbefalede niveau, og kun fire af de 19 undersøgte næringsstoffer lå på >250 % af det anbefalede næringsindtag. Kun 7 ud af 10 børn, fik pædiatrisk sondeernæring, fik mindst 100 % af det anbefalede indtag sammenlignet med 17 ud af 19 af de børn, der fik NutriniMax. Studiet konkluderede, at sondeernæring udviklet til børn på 7-12 år (eller en kropsvægt på 21-45 kg) opfyldte ældre børns ernæringsmæssige behov bedre end sondeernæring, der var udviklet til yngre børn eller voksne, men at det kræver yderligere justeringer at opfylde denne gruppes ernæringsbehov til fulde[1].

 

Fordele ved valleprotein

Vallebaseret sondeernæring danner en blødere og mere lind masse end kaseinbaseret sondeernæring, hvilket fører til en højere gastrisk tømningsrate.

De børn, der kan have fordel af vallebaseret eller valledominant sondeernæring, er dem, der har forsinket gastrisk tømning og/eller gastro-øsofageal reflukssygdom (GOR). Vallebaseret sondeernæring viste sig at føre til hurtigere gastrisk tømning end kaseinbaseret sondeernæring og var forbundet med færre opkastnings- og GOR-hændelser[2,3]. Derudover viste det sig, at brugen af vallebaseret sondeernæring til børn med spastisk lammelse, som udviste kliniske tegn på GOR ved indgivelse af kaseinbaseret sondeernæring, førte til en reduktion af den gastriske tømningstid og opkastninger[4]. I et nyligt studie af 15 børn med spastisk lammelse, fandt man frem til, at en sondeernæring med 40 % kasein og 60 % valle førte til en signifikant kortere gastrisk tømningstid end tilsvarende sondeernæring med 100 % kasein. Dette er yderligere dokumentation for valleproteins gavnlige virkning hos visse børn[5]. I et andet dobbeltblindet, randomiseret, kontrolleret crossover-studie med 20 børn (2-9 år) med svær spastisk lammelse viste det sig, at en sondeernæring med 50 % valle medførte en signifikant lavere risiko for at kløjes/kaste op end en sondeernæring med 18 % valle[6].

Hoppe et al. gennemgik evidensen for den effekt, der kan opnås ved at tilføje valle eller skummetmælkspulver til beriget ernæring, som anvendes til underernærede spædbørn og småbørn[7]. De opdagede, at valleberiget sondeernæring i modsætning til sondeernæring, der er beriget med protein fra grøntsager eller bælgfrugter, havde et højere indhold af forgrenede og andre essentielle aminosyrer, som er vigtige for proteinsyntesen og hæmmer proteolysen, hvilket er vigtigt i forbindelse med underernæring.

Både Nutrini- og NutriniMax indeholder en valledominant formula (valle-/kaseinforhold på 60:40) for at øge toleransen og proteinbalancen.

 

Betydningen af DHA-dominant sammensætning med lange flerumættede fedtsyrer

Man er i stigende grad begyndt at anerkende betydningen af lange omega-3-fedtsyrer – især docosahexaensyre (22:6n-3, DHA), som er en vigtig bestanddel i opbygningen af nervevævet i hornhinden og hjernen. Et vigtigt spørgsmål er, hvorvidt et kostmæssigt indtag af alfa-linolensyre (18:3n-3), som er et forstadium til DHA, kan give os tilstrækkelige mængder DHA ved omdannelse via enzymatisk elongering og desaturation.

Williams og Burdge har foretaget en gennemgang af længerevarende studier af voksnes indtag, og det ser ud til, at et øget indtag af alfa-linolensyre resulterer i et øget indhold af eicosapentaensyre (20:5n-3, EPA) i plasma- og cellelipider, men ikke i et øget DHA-indhold [8]. Mange studier rapporterer, at der er en tendens til et fald i DHA ved et markant øget indtag af alfa-linolensyre. Studier med stabil isotop-sporingsstoffer har vist, at omdannelsen af alfa-linolensyre til EPA er begrænset (cirka 8 %), og at omdannelsen af alfa-linolensyre til DHA er ekstremt lav (<0,1 %)[9]. Sammenlignet med indtagelse af alfa-linolensyre er indtagelse af DHA via kosten derfor en langt mere effektiv metode til at forbedre sin DHA-tilstand og få opfyldt sit DHA-behov[8].

Børn med phenylketonuri (PKU/Føllings sygdom) har et meget lavt indtag af lange omega-3-fedtsyrer (EPA og DHA), fordi ernæringskilder som kød, lever, fisk og æg, hvori disse lange fedtsyrer forekommer naturligt, stort set ikke indgår i deres kost. Et studie foretaget af Beblo et al. viste, at børn med PKU havde et lavt DHA-niveau i deres plasmafosfolipider, hvilket førte til ringere gennemsnitlige motoriske færdigheder end kontrolpatienterne og et signifikant lavere overordnet motorisk udviklingsindeks (MQ)[10]. Tilskud med fiskeolie øgede DHA- og EPA-niveauet signifikant og forbedrede desuden MQ signifikant. Derimod forandrede den sig ikke hos de testede kontrolpatienter uden fiskeolie, hvilket antyder, at forbedringen hos de børn med PKU, der fik tilskud, sandsynligvis ikke er en normal udviklingsproces eller et resultat af træning, men en faktisk virkning af fiskeolietilskudet.

En gennemgang af Eilander et al. fremhævede DHA's betydning for hjernens udvikling og fremlagde evidens for, at DHA-tilskud i spædbarnsalderen og i forbindelse med amning kan bidrage til den visuelle og kognitive udvikling i starten af barnets tilværelse. Derudover kan det være gavnligt for børn >2 år, som har et lavt DHA-indtag og/eller et lavt DHA-niveau, og kan f.eks. give bedre resultater i en hukommelsestest for børn på 6-16 år, som har et højt indtag af lange omega-3- og omega-6-fedtsyrer[11].

Både Nutrini og NutriniMax indeholder en DHA-dominant sammensætning med lange flerumættede fedtsyrer, som skal bidrage til at opretholde de mentale evner og forhindre mangel på næringsstoffer. De indeholder hhv. 35,6 og 33,9 mg DHA/100 kcal og hhv. 8,6 og 8,2 mg EPA/100 kcal.

 

Betydningen af fibre

Der er flere gode grunde til at tilsætte fibre til sondeernæring. Fibre kan forhindre eller mindske diarre forårsaget af enteral indtagelse af ernæring, opretholde eller stimulere slimhindecellernes morfologi og funktion og kan have en gavnlig indvirkning på tarmbarrierefunktionen[12]. Det bedste er at blande forskellige typer fibre som påvirker dannelsen af korte fedtsyrer og genopretter tarmfloraens balance og som har til formål at øge afføringens konsistens og viskositet, forbedre tarmmuskulaturens masse og eventuelt bidrage til en reduceret bakteriel translokation[12].

De fiberholdige produkter i Nutrini-sortimentet indeholder en unik sammensætning af seks forskellige fibre kaldet Multi Fibre 6 (MF6TM). MF6TM minder mest muligt om den blanding af fibre, som man får gennem en sund kost, og indeholder et optimalt balanceret forhold mellem opløselige og uopløselige fibre, herunder frukto-oligosakkarider og inulin[11].

Studier har vist, at MF6TM mindskede forstoppelse[12], behovet for afføringsmidler[13,14] og diarre[15] og optimerede tarmfloraen hos børn, der får enteral ernæring (prebiotisk virkning)[16]. Trier et al. (1999) fandt frem til, at sondeernæring med MF6TM var veltolereret af børn, reducerede antallet af dage med forstoppelse samt brugen af afføringsmidler og medførte vækst, samtidig med at mikronæringsstofprofilerne blev opretholdt[13]. I et studie af Hofman et al. (2001) omhandlende brandsårspatienter inden for pædiatrien, viste det sig at sondeernæring med MF6TM signifikant reducerede brugen af afføringsmidler sammenlignet med en fiberfri sondeernæring (13,3 % sammenlignet med 50 %)[14]. I et andet studie med 60 børn, der led af kroniske sygdomme, blev sikkerheden og tolerancen ved tilskudsdrikke, som indeholdt MF6TM, sammenlignet med tilskudsdrikke som ikke indeholdt fibre.
Resultaterne viser, at det var veltolereret og forbedrede tarmtilstanden, hvilket mindskede behovet for afføringsmidler[15]. Grogan et al. (2006) viste også, at børn havde en høj tolerance for ernæring med MF6TM, og at tendensen pegede i retning af en bedre afføringskonsistens[16]. I et nyligt studie udviste MF6TM desuden prebiotiske virkninger, da det bevirkede en signifikant stigning af bifidobakterier hos de patienter, der fik den fiberberigede ernæring[17].

Referencer:

  1. Evans S, Daly A, Davies P, MacDonald A. The nutritional intake supplied by enteral formulae used in older children (aged 7-12 years) on home tube feeds. J Hum Nutr Diet 2009;22:394-9.
  2. Billeaud C, Guillet J, Sandler B. Gastric emptying in infants with or without gastro-oesophageal reflux according to the type of milk. Eur J Clin Nutr 1990;44:577-83.
  3. Tolia V, Lin CH, Kuhns LR. Gastric emptying using three different formulas in infants with gastroesophageal reflux. J Pediatr Gastroenterol Nutr 1992;15:297-301.
  4. Fried MD, Khoshoo V, Secker DJ, et al. Decrease in gastric emptying time and episodes of regurgitation in children with spastic quadriplegia fed a whey-based formula. J Pediatr 1992;120:569-72.
  5. Brun CA, Medhus AW, Johnnesdottir GB, et al. Effect of protein composition on gastric emptying rate in children with cerebral palsy. ESPEN abstract 2008;P218.
  6. Graham-Parker C, Prokopishin L, Storm H, et al. Effect of whey-based diet on incidence of vomiting in G-tube fed children with severe neurodevelopmental delay. JPEN 2001; 25:S14 (0051).
  7. Hoppe C, Andersen GS, Jacobsen S, et al. The use of whey or skimmed milk powder in fortified blended foods for vulnerable groups. J Nutr 2008;138:145S-161S.
  8. Williams CM, Burdge G. Long-chain n-3 PUFA: plant v. marine sources. Proc Nutr Soc 2006;65:42-50.
  9. Pawlosky RJ, Hibbeln JR, Novotny JA, et al. Physiological compartmental analysis of alpha-linolenic acid metabolism in adult humans. J Lipid Res 2001;42:1257-65.
  10. Beblo S, Reinhardt H, Demmelmair H, et al. Effect of fish oil supplementation on fatty acid status, coordination, and fine motor skills in children with phenylketonuria. J Pediatr 2007;150:479-84.
  11. Eilander A, Hundscheid DC, Osendarp SJ. Effects of n-3 long chain polyunsaturated fatty acid supplementation on visual and cognitive development throughout childhood: a review of human studies. Prostaglandins Leukot Essent Fatty Acids 2007;76:189-203.
  12. Green CJ. Fibre in enteral nutrition. Clin Nutr 2001; 20; 23-39.
  13. Trier E, Wells JCK, Thomas AG. Effects of a multifibre supplemented paediatric enteral feed on gastrointestinal function. J Pediatr Gastroenterol 1999; 28: 595.
  14. Hofman Z, Drunen J, Brinkman JG, et al. Tolerance and efficacy of a multi-fibre enriched tube-feed in paediatric burn patients. Clin Nutr 2001; 20:63
  15. Daly A, Johnson T, MacDonald A. Is fibre supplementation in paediatric sip feeds beneficial? J Hum Nutr Diet 2004;17:365-70.
  16. Grogan J, Watling R, Davies T, et al. Gastrointestinal effects of two fibre enriched paediatric enteral tube feeds. J Hum Nutr Diet 2006;19:45877.
  17. Guimber D, Bourgois B, Beghin L, et al. A specific Multi Fibre mixture in paediatric enteral nutrition is well tolerated and increases bifidobacteria. J Pediatr Gastroenterol 2007:44 (Abstract).