Skip to Navigation

Spørgsmål og svar

Ofte stillede spørgsmål om Nutrini

Hvad er rationalet bag den “alderstilpassede” tilgang?

Børn vokser ikke med den samme hastighed, og derfor har de heller ikke de samme ernæringsmæssige behov. I spædbarnsalderen og puberteten sker der en kraftig vækst, og derfor er de ernæringsmæssige behov også større. Spædbørn har for eksempel et større behov (pr. kg kropsvægt) end små børn, og ældre børn har også andre behov, især i forbindelse med deres vækstspurt i puberteten[1-3]. Derfor har Nutricia udviklet ernæring til forskellige vækst- og ernæringsstadier, hvilket vi omtaler som "alderstilpasset" tilgang.

Som eksempler på forskellige ernæringsmæssige behov kan nævnes behovet for energi, protein, jern og calcium, som stiger med hhv. 15, 50, 50 og 22 % fra 4-6 års alderen til 7-10 års alderen, og stiger med hhv. 30, 65, 300 og 100 % fra 4-6 års alderen til 11-14 års alderen[1-3]. Studier viser, at mellem 20 og 65 % af de børn, der får sondeernæring, får voksenernæring – ofte allerede fra en alder af 7 år[4].

Nutrini er derfor specialudviklet til både yngre (Nutrini, kropsvægt på 9-20 kg, 1-6 årige) og ældre børn (kropsvægt på NutriniMax, 21-45 kg, 7-12 årige).

 

Referencer:

  1. Department of Health. Dietary reference values for food, energy and nutrients for the United Kingdom. London. HMSO, 1991 (Report on health and social subjects; 41)
  2. FAO/WHO/UNU. Protein and amino acid requirements in human nutrition: report of a joint FAO/WHO/UNU expert consultation. WHO technical report series 935, 2007.
  3. Reports of the Scientific Community for Food (Thirty-first series). Nutrient and energy intakes for the European community. Luxembourg. Commission of the European Communities, 1993
  4. Evans S, Daly A, Davies P, MacDonald A. The nutritional intake supplied by enteral formulae used in older children (aged 7-12 years) on home tube feeds. J Hum Nutr Diet. 2009;22:394-9.
     

Hvilke fordele er der ved at anvende kommercielt fremstillet sondeernæring kontra egne blandinger?

Der er flere fordele ved at anvende kommercielt fremstillet sondeernæring i forhold til hjemmelavet sondeernæring eller blendet sondeernæring. Det drejer sig blandt andet om mikrobiel sikkerhed, ernæringsmæssigt indhold og viskositet[1]. I et studie gennemført af Mokhalati et al. (2004) indsamlede de i alt 18 prøver af blendet sondeernæring fra hospitaler mellem august og november 1999[1].

Studiet resulterede i, at den blendede sondeernæring havde en gennemsnitlig makronæringsstofdiversitet på 16-50 %. Derudover var kalorieindholdet i prøverne fra to af de tre hospitaler mellem 400 og 800 kcal, mens målsætningen var 1000 kcal. Det antyder, at disse blandinger ikke opfylder forventningerne til kalorier og makronæringsstoffer, hvilket kan have konsekvenser for syge børn. Mineralerne varierede med 18-27 %, og vitaminerne med 20-25 % fra prøve til prøve. Desuden viste der sig at være en signifikant forskel mellem den faktiske og den forventede sammensætning af 12 forskellige næringsstoffer i den blendede sondeernæring, mens variationerne i den kommercielt fremstillede sondeernæring lå under 10 %. Den blendede sondeernæring havde en signifikant højere osmolalitet (2 gange højere: 306-912 mOsmol/kg H2O) og viskositet (200 gange højere: 4,99-16,897 cP) end den kommercielt fremstillede sondeernæring. Derudover var mikrobeantallet signifikant højere i den blendede sondeernæring (p<0,0005) – testet over en periode på fire timer – og der blev fundet 16 forskellige organismer i de blendede prøver, hvoraf visse var patogener, som kan føre til negative patientresultater. Alle blendede sondeernæringer indeholdt aerobe bakterier, mens 86 % havde >104 CFU/g (retningslinjer for fabriksfremstillet modermælkserstatning er 104 CFU/ml for den samlede pladetælling[2], og det anbefalede maksimale coliformtal for råmælk er 10 CFU/ml[3,4]). Til sammenligning havde alle prøver fra kommercielt fremstillet sondeernæring <10 CFU/ml. Ubalanceret indhold af næringsstoffer, uacceptabelt høj osmolalitet, høj viskositet og et højt indhold af mikroorganismer kan påvirke sundheden hos børn, der får en behandlingsrelateret diæt, hvilket tydeligt viser, hvorfor kommercielt fremstillet sondeernæring er gavnlig for patienter inden for pædiatrien.

 

 

Referencer:

  1. Mokhalalati JK, Druyan ME, Shott SB, et al. Microbial, nutritional and physical quality of commercial and hospital prepared tube feedings in Saudi Arabia. Saudi Med J 2004;25:331-41.
  2. CFSAN (Center for Food Safety and Applied Nutrition) 1998. Food Compliance Program. Medical Foods – Import and Domestic, US Food and Drug Administration (FDA). Available from: http://vm.cfsan.fda.gov/~comm/cp21002.html Acces.sed Feb 11, 2004.
  3. Silliker JH, Elliott RP, eds. Milk and milk products. In: Microbial ecology of foods, Vol. II. Academic Press, New York (NY),1980:486.
  4. Anderton A, Howard JP, Scott DW. Microbial control in enteral feeding: a guidance document. The Parenteral and Enteral Nutrition Group. The British Dietetic Association, London (UK), 1986:4.
     

Kan man give voksenernæring til større børn?

Ernæring til voksne er generelt ikke velegnet til børn, og især ikke til yngre børn. Ernæring til voksne indeholder langt mere protein end ernæring til børn og har et lavere indhold af specifikke vækstnæringsstoffer. Ernæring til voksne indeholder 16-30 % energi fra proteiner, mens størstedelen af ernæring til børn indeholder 10-13 % energi fra proteiner. En rapport fra WHO konkluderede, at tilførsel af mere end 15 % energi fra proteiner ikke er ønskværdigt hos børn, som ikke er i bedring1.


Ernæring til voksne kan også have et højere indhold af andre mikronæringsstoffer, som kan udgøre en risiko, f.eks. A-vitamin og natrium, når de tilføres i for store mængder over længere tid. Derudover kan det høje fiberindhold i ernæring til voksne også være en problemstilling, som man skal tage højde for. Visse mikronæringsstoffer kan også overskride den anbefalede øvre tolerancetærskel for børn, hvilket sundhedsfagligt personale også skal tage højde for, når de vælger ernæring til små børn. Dette gælder især hvis det skal anvendes over længere tid. Ernæring til voksne er udviklet til en anden patientpopulation – især ældre, som er en helt anden (ikke-voksende) gruppe med helt andre behov.


Endelig indeholder al ernæring fra Nutricia omega-3-fedtsyrer, der i dag betragtes som værende vigtige for både børn og spædbørn2,3.

 

Referencer:

  1. Shoham J, Duffield A. Proceedings of the World Health Organization/ UNICEF/World Food Programme/United Nations High Commissioner for Refugees Consultation on the management of moderate malnutrition in children under 5 years of age. Food Nutr Bull 2009;30:S464-74.
  2. Beblo S, Reinhardt H, Demmelmair H, et al. Effect of fish oil supplementation on fatty acid status, coordination, and fine motor skills in children with phenylketonuria. J Pediatr 2007;150:479-84.
  3. Williams CM, Burdge G. Long-chain n-3 PUFA: plant v. marine sources. Proc Nutr Soc 2006;65:42-50.