Skip to Navigation

Børn i intensiv pleje

En betragtelig del af de alvorligt syge børn, der bliver indlagt på intensive børneafsnit, har et underskud af en række næringsstoffer. Underernærede hospitalsindlagte patienter har flere komplikationer, øget mortalitet, længere indlæggelser og medfører flere omkostninger for hospitalet.

Alvorlig sygdom kan bidrage yderligere til ernæringsmæssig svækkelse med ringere outcome til følge. Lavere alder, længere ophold på intensive børneafsnit, medfødt hjertesygdom, brandsår og behov for mekanisk ventilationssupport er nogle af de faktorer, der er forbundet med fejlernæring (nedsat kostindtag) [1].

Brandsår

Effektiv ernæringsmæssig behandling af patienter med brandsår kræver, at man forstår de fysiologiske og stofskiftemæssige forandringer, der ledsager en traumatisk skade. Ernæringssupport skal også tage højde for patientens kirurgiske og medicinske behov [2].

Det er vigtigt at opfylde patientens ernæringsmæssige behov for at minimere brandsårs ødelæggende indvirkning på kroppen, blandt andet tab af lean body mass og nedbrydning af kroppens reserver. Opfyldes disse behov ikke, kan det resultere i forringet sårheling, negativ nitrogenbalance, yderligere vægttab og forandret immunfunktion og dermed dårligere outcome [3].

I dag er det normal praksis i forbindelse med brandsårspatienter at anvende sondeernæring i kombination med supplerende parenteral ernæring. Sidstnævnte anvendes i perioder hvor der kan opstå enteral intolerans, hæmodynamisk ustabilitet, septiske perioder eller efter kirurgi [2]. Retrospektive analyser har vist, at denne praksis er sikker og effektiv og medfører et tilstrækkeligt energi- og proteinindtag, fremmer sårheling og mindsker mortaliteten [4-6].

Før og efter kirurgi

Hos børn forårsager kirurgi en øget stressrespons, som er katabol og indebærer en mobilisering af energidepoterne samt tab af mikronæringsstoffer [7]. Reaktionen på skaden varierer og afhænger af patientens alder, organernes udvikling, den grundlæggende ernæringstilstand og hvor alvorlig skaden er. Tilstrækkelig og individuelt tilpasset ernæring i perioden før og efter operationen mindsker mobiditet og mortalitet [7].

Enteral ernæring/sondeernæring er førstevalgsbehandling ved ernæringsmæssig håndtering af opererede patienter. Hvis mave-tarm-kanalen ikke er brugbar, er det en indikation for parenteral ernæring, fx i tilfælde hvor enteral ernæring/sondeernæring ikke tolereres, ved hæmodynamisk ustabilitet og ved aktiv blødning i mave-tarm-kanalen [8].

Referencer:

  1. Mehta NM, Duggan CP. Nutritional deficiencies during critical illness. Pediatr Clin North Am 2009;56:1143-60.
  2. Prelack K, Dylewski M, Sheridan RL. Practical guidelines for nutritional management of burn injury and recovery. Burns 2007;33:14-24.
  3. The Burn Resource Centre. Paediatric Burn Nutrition. www.burnsurvivor.com.
  4. Prelack K, Cunningham JJ, Sheridan RL, et al. Energy and protein provisions revisited: an outcomes-based approach for determining requirements. JBCR 1997;18:177–81.
  5. Sheridan RL, Prelack K, Kadilak P, et al. Supplemental parenteral nutrition does not increase mortality in children. JBCR 2000;21:234S.
  6. Cunningham JJ, Lydon MK, Russell WE. Calorie and protein provision for recovery from severe burns in infants and young children. Am J Clin Nutr 1990;51:553–7.
  7. Chwals WJ. Metabolism and nutritional frontiers in pediatric surgical patients. Surg Clin North Am 1992;72:1237-66.
  8. DeBiasse MA, Wilmore DW. What is optimal nutritional support? New Horizons 1994; 2:122-30.