Skip to Navigation

Inflammatorisk tarmsygdom

Inflammatorisk tarmsygdom (Crohns sygdom, ulcerøs og anden kolit) er fortsat en almindelig sygdomsårsag, som påvirker børns livskvalitet. Crohns sygdom viser sig som regel hos større børn og unge voksne og peaker igen hos personer mellem 50 og 70 år, men sygdommen kan optræde hos personer i alle aldre [1,2].

Den underliggende ætiologi og patogenese for inflammatorisk tarmsygdom er stort set ukendt, men den menes at skyldes et samspil mellem genetisk disponering, miljømæssige faktorer og patientens immunrespons [6].

Inflammatoriske tarmsygdomme kan have store ernæringsmæssige konsekvenser. Børn, der lider af dette, har smerter i abdomen og diarre og har ofte en dårlig ernæringsmæssig tilstand på grund af et reduceret kostindtag. I kombination med et øget tab af proteiner og mikronæringsstoffer som zink fører det til vægttab, mindsket vækstrate, forsinket pubertet samt anæmi, som ofte er upåvirkelig for jerntilskud [7]. Sygdommen kompliceres yderligere, hvis den optræder i puberteten, hvor barnet har et øget behov for næringsstoffer i forbindelse med sin udvikling [7].

American Academy of Pediatrics anbefaler en diæt til alle patienter med inflammatorisk tarmsygdom inden for pædiatrien, hvor næringsstofferne er velafbalancerede, og følger det indtag, der gælder som reference for det pågældende køn og den pågældende alder [2]. Enteral ernæring anvendes hyppigst til at opnå bedring hos børn med aktiv Crohns sygdom [2]. En metaanalyse, med udelukkende randomiserede kliniske forsøg, omfattende patienter inden for pædiatrien, viste, at eksklusiv brug af enteral ernæring resulterede i samme kliniske remission som kortikosteroidbehandling[8].
 

Referencer:

  1. Baumgart DC, Sandborn WJ. Inflammatory bowel disease: clinical aspects and established and evolving therapies. Lancet 2007 12;369(9573):1641-57.
  2. Wu, GY; Marcy LC, Senthil N. Crohn Disease. eMedicine. Retrieved 2010-04-15.
  3. Bernstein CN, Wajda A, Svenson LW. et al. The epidemiology of inflammatory bowel disease in Canada: a population-based study. Am J Gastroenterol 2006;101:1559-68.
  4. Garland CF, Lilienfeld AM, Mendeloff AI, et al. Incidence rates of ulcerative colitis and Crohn's disease in fifteen areas of the United States. Gastroenterology 1981;81:1115-24.
  5. Cotran RS, Collins T, Robbins SL, et al. Pathologic Basis of Disease. WB Saunders, Philadelphia, PA, 1998.
  6. Niriella MA, De Silva AP, Dayaratne AH, et al. Prevalence of inflammatory bowel disease in two districts of Sri Lanka: a hospital based survey. BMC Gastroenterol 2010;10:32-9.
  7. Kleinman RE (ed). Chronic diarrheal disease. In: Pediatric Nutrition Handbook. Policy of the American Academy of Pediatrics. Elk Grove Village, 6th edition 2009.
  8. Heuschkel RB, Menache CC, Megerian JT, et al. Enteral nutrition and corticosteroids in the treatment of acute Crohn's disease in children. J Pediatr Gastroenterol Nutr 2000;31:8-15.