Opdag symptomerne

Symptomerne på mælkeallergi kan vise sig på mange forskellige måder. Variationerne er store, og symptomerne kan variere fra barn til barn. Det betyder, at der af og til kan gå lidt tid inden et barn med mælkeallergi får stillet den rigtige diagnose. Nogle børn, som er allergiske overfor mælk, reagerer med opkastninger, mavekneb og diarré, mens andre i stedet for får problemer med forstoppelse. Eksem, søvnproblemer og hæmmet vægtøgning kan også være et tegn på allergi. I visse tilfælde er det let at stille diagnosen mælkeallergi – i andre tilfælde, hvor det ikke er tydeligt, at barnets symptomer er koblet til mælk, kan det være betydeligt sværere. I vores symptomguide finder du en liste over mulige symptomer på mælkeallergi.


Har du mistanke om allergi?

Hvis du har mistanke om, at dit barn har mælkeallergi, kan det være en god idé at holde ekstra øje med, hvad dit barn spiser, og hvilke symptomer, det får. Disse observationer kan være nyttige at tage med, når du taler med dit barns læge. Nedenfor finder du to hjælpemidler, som er udarbejdet til, at du kan forberede dig inden mødet.

  1. Symptomguide  Symptomguiden på denne side hjælper dig med at få overblik over de forskellige symptomer, som kan forekomme ved mælkeallergi.
  2. Før lægebesøget Skriv ned, hvordan barnet har det, hvad barnet spiser og hvilke symptomer, dit barn har. Som en hjælp hertil, har vi udviklet et online spørgeskema – Symptomtjekkeren – som du med fordel kan udfylde forud for lægebesøget. Find symptomtjekkeren her.

SYMPTOMGUIDE

Symptomguiden hjælper dig med at få et overblik over de forskellige symptomer, som kan forekomme ved komælksallergi. Nogle symptomer er mindre almindeligt forekommende, men kan være aktuelle for netop dit barn. Mange af symptomerne på listen er almindeligt forekommende og kan også i perioder optræde hos raske børn og spædbørn. Vær også opmærksom på, at de symptomer, der forekommer ved komælksallergi, kan have sammenfald med symptomer på andre allergier og tilstande. Det vil sige, at selvom dit barn måske har flere af de symptomer, der står på listen, så behøver det ikke betyde, at barnet har komælksallergi.

  • Blodig afføring forekommer engang imellem hos helt raske spædbørn og er i de tilfælde forbigående. Hvis barnet virker tilfreds, spiser godt og vokser, som det skal, er der i reglen ingen grund til uro. Vedvarende forekomster af frisk blod i større mængder i kombination med, at barnet ikke trives, kan skyldes en slimhindeskade i den nedre del af mavetarmkanalen. Blødninger fra barnets øvre mavetarmkanal kan i stedet farve afføringen mørk. Mørk afføring kan også skyldes noget, barnet har spist, f.eks. blåbær, visse typer modermælkserstatning eller blod fra et sår på moderens brystvorte. Rådfør dig med dit barns læge eller børnelæge, hvis du har mistanke om blod i dit barns afføring.

  • Eksem er en inflammation i huden, der fører til sprukken, rød, væskende eller tør og ofte kløende hud. Eksem kan være ikke-allergisk eller allergisk. Atopisk eller allergisk eksem kan udløses af en allergisk reaktion, f.eks. mod visse fødevarer. Hos lægen kan du få råd om, hvordan du skal behandle dit barns eksem, og om der er grund til at udelukke bestemte fødevarer.

  • Små børn skriger engang imellem, specielt i de første levemåneder. At skrige er det lille barns måde at få opmærksomhed på, når det f.eks. er sultent eller har brug for kropskontakt. Et barn kan virke ‘utilfreds’, selv når du giver det mad eller forsøger at berolige det, og det er almindeligt, at små børn har en skrigeperiode om aftenen umiddelbart inden nattesøvnen. Ved 3-4-måneders alderen aftager skrigeperioderne oftest. Hvis gråden kommer på samme tid hver dag, og hvis dit barn ellers i løbet af dagen er glad og veltilfreds, vokser og tager på i vægt, er der ingen grund til uro. Børn med vedvarende kolik/skrigeperioder, som ikke tager på i vægt, som har større opkastninger flere gange om dagen, eller som har andre spiseproblemer, bør undersøges af en læge. Vedvarende og utrøstelig gråd og utilfredshed kan nogle gange være tegn på overfølsomhed over for visse fødevarer.

  • Opkastninger og gylp er almindelige hos små børn og går som oftest over, når barnet begynder at sidde eller stå. Hvis barnet selv i hvile har gentagne opkastninger, hoste eller andre former for luftvejsbesvær, græder utrøsteligt, har dårlig vejrtrækning og bøvser meget, kan dette være tegn på sygdom. Maveindholdet kan ved opstød eller opkastninger give en brændende fornemmelse i spiserøret eller svælget og kan på sigt føre til, at slimhinden i spiserøret bliver irriteret. Barnet kan i de tilfælde f.eks. afvise maden eller spænde ryggen eller hele kroppen i en bue. Hvis dette sker, mens du giver barnet mad, eller hvis dit barn ikke vokser, som det skal, bør du kontakte barnets læge.

  • Nysen hos mindre børn skyldes oftest en virusinfektion, men kan også være et symptom på allergi. Kontakt lægen/børnelægen, hvis barnet nyser og viser tegn på problemer med luftvejene.

  • Kontakt lægen, hvis dit barn har længerevarende søvnproblemer med urolig søvn både om dagen og om natten, og hvis den forstyrrede søvn er kombineret med andre symptomer, der gør barnet uroligt, skrigende, udmattet og utilfreds også i barnets vågne perioder. Barnet kan have brug for hjælp til at komme ind i en velfungerende søvn- og vågenhedsrytme. Svære langvarige søvnforstyrrelser kan være tegn på sygdom hos barnet.

  • Hævelser i ansigtet skyldes, at væske ophobes under huden og kan være tegn på en allergisk reaktion. Ved en allergisk reaktion forekommer hævelserne næsten altid samtidig med kløe og irritation i huden. Selvom denne type hævelse er mest almindelig i ansigtet, kan den også forekomme andre steder på kroppen.

  • Hvæsende eller pibende vejrtrækning hos barnet skyldes ofte forkølelse. Hvis åndedrætsbesværet varer i længere tid eller forekommer ofte, skal du kontakte lægen/børnelægen, da længerevarende åndedrætsbesvær kan være tegn på astma. I visse tilfælde kan fødevareallergi give symptomer fra luftvejene. Eftersom denne type fødevareallergi kan medføre alvorlige reaktioner, bør børn med fødevareallergi og vejrtrækningsproblemer altid undersøges af en læge.

  • Pludseligt forekommende og hyppige løse og vandige afføringer skyldes oftest maveinfektioner forårsaget af virus, eller i visse tilfælde bakterier. Ved gentagne diarréer er det vigtigt hurtigt at erstatte de salte, mineraler og den væske, som barnet har mistet. Børn under 1 år er særligt følsomme over for væsketab og forstyrrelser i saltbalancen. Fortsæt med at give brystmælk eller modermælkserstatning. Lad større børn spise det, de vil, og håndhæv ingen særlige begrænsninger, hvad maden angår. Kontakt lægen, hvis barnet ikke får det bedre inden for 24 timer, eller hvis barnet er meget medtaget og ikke kan holde væsken i sig. Dette er i særdeleshed vigtigt, hvis dit barn er under 6 måneder gammelt. Længerevarende diarré kan i nogle tilfælde skyldes en inflammation i tarmen og er i disse tilfælde ikke forbigående. Kontakt lægen, hvis dit barn har tilbagevendende diarréer, og du har mistanke om, at de ikke skyldes maveinfektioner.

  • I løbet af de første måneder har de fleste spædbørn en blød og flydende afføring. Spædbørn, der ammes, har som regel hyppigere afføringer end børn, der får modermælkserstatning. Nogle spædbørn, der ammes, har afføring efter hver amning, andre væsentligt sjældnere. Børn, der ammes, lider sjældent af forstoppelse. Forstoppelse forårsager, at barnet har sjældnere afføringer, og at det er svært for barnet at komme af med afføringen. Hvis du oplever, at dit barn har stort besvær med at komme af med afføringen, eller er anstrengt og har ondt i forbindelse med afføring, skal du kontakte lægen.

  • Udslæt kan gøre, at huden bliver rød, kløende, varm, ujævn, tør, sprukken, får blærer og/eller gør ondt. Årsagerne til hududslæt varierer, og det gør behandlingen derfor også. Hvis et barn får hududslæt, kan det være et symptom på fødevareallergi. Kontakt lægen/børnelægen.

  • Det er helt almindeligt og i langt de fleste tilfælde helt normalt, at barnet sveder om natten. Det er vigtigt at skelne nattesved, der har medicinske årsager, fra de tilfælde, der skyldes, at der er for varmt i rummet, eller at barnets sengetøj er for varmt. Spørg din sundhedsplejerske eller læge til råds, hvis du oplever, at dit barn sveder så meget, at det har ubehag af det og ofte vågner pga. fugtigt nattøj eller fugtigt sengetøj.

  • Nældefeber er let forhøjede, intensivt kløende hududslæt, som normalt omgives af en rødlig eller rødmarmoreret hud. Udslættet viser sig som alt fra knappenålsstore og blærelignende til 10 centimeter store plamager, der breder sig over huden. Nældefeber kan være et symptom på fødevareallergi. Visse børn med IgE-induceret allergi kan reagere med nældefeber, hvis deres hud kommer i kontakt med den mad, barnet ikke kan tåle.

  • Oppustet mave kan give barnet mavekneb. Det kan også give barnet en følelse af utilpashed/mæthed med mindsket appetit til følge. Oppustet mave er almindelig hos børn, der bliver ammet eller får flaske, og som spiser hurtigt. Hvis oppustethed forekommer samtidig med dårlig vægtøgning, opkastninger, diarré og blodige eller mørke afføringer, kan det være tegn på sygdom hos barnet.

  • Barnets vægt og højde kontrolleres regelmæssigt, specielt i løbet af det første år. Barnets vækst følges derefter under hele opvæksten og dokumenteres på en vækstkurve. Hvis barnet ikke vokser eller stiger i vægt som forventet, bør det undersøges af en læge. Afvigelser fra vækstkurven kan skyldes sygdom, som gør, at barnet ikke får den næring, det har brug for, eller ikke kan optage næringen.

At leve med mælkeallergi

Efterhånden som dit barn vokser, opstår der nye spørgsmål og overvejelser om barnets mælkefrie kost.

Læs om mælkefri kost her

Informationssiden er udviklet af Nutricia c/o Danone A/S for at give information og viden om mælkeallergi. Tag altid kontakt med sundhedsvæsenet, hvis du har mistanke om, at dit barn har mælkeallergi.