• Vægttab og underernæring hos voksne
  • Frokost
  • Snack

Blinis med dild, creme fraiche og Nutridrink

Snak altid med din sundhedsfaglige kontaktperson, hvis du anvender produktet som en del af en opskrift, da opvarmning/frysning kan ændre produktets næringsindhold.

Forberedelsestid:
60min

Antal portioner:
4

Nutridrink er fødevarer til særlige medicinske formål. Skal anvendes under lægelig overvågning.

Bedøm denne opskrift
0 anmeldelser
Del denne opskrift

Ingredienser:

Tilbehør til blinis

2 dl creme fraiche
150 gram valgfri rogn
1 rødløg
1 citron
Lidt dild til pynt
Evt. røget/gravad laks som tilbehør

Til stegning af blinis skal du bruge 3 spsk smør eller flydende margarine.

Gær 15 gram

Nutridrink Protein Vanilje 2 dl

Madlavningsfløde 15 % fedt ½ dl

Salt ½ tsk

Æg (delt i æggeblomme og æggehvide) 1

Boghvedemel 1 ½ dl

Hvedemel 1 dl

Creme fraiche ¾ dl

 

Tilberedning:

  1. Varm Nutridrink Protein Vanilje og madlavningsfløde i en gryde, til det er fingervarmt (37 C).
  2. Smuldr gæren i en skål og tilsæt den lune blanding. Opløs gæren.
  3. Tilsæt salt, æggeblomme, boghvedemel og hvedemel. Rør rundt til dejen er glat. Tilsæt creme fraiche og rør rundt. Lad dejen hæve i 25 minutter. Forbered tilbehøret imens dejen hæver.
  4. Skræl og finhak rødløget, skær citronen i både og hæld vandet fra rognen i en si.
  5. Pisk æggehviden stiv og vend i dejen. Steg blinisene i smør på en blinispande i nogle minutter på hver side.
  6. Server blinisene sammen med det gode tilbehør.
  7. Velbekomme.