Proteinerstatning
En proteinerstatning indeholder en blanding af alle aminosyrer undtagen den, der er skadelig for dig. Aminosyrer er byggesten i proteiner og livsvigtige for kroppen. Visse aminosyrer kan kroppen selv danne, mens vi skal have andre tilført via kosten. Fordi du ikke kan tåle så meget naturligt protein fra almindelig mad, har kroppen behov for at få tilført aminosyrer fra proteinerstatninger.
Nutricias proteinerstatninger er fødevarer til særlige medicinske formål og skal anvendes i samråd med læge eller diætist.
Hvis du har den medfødte stofskiftesygdommen PKU (phenylketonuri), er det for meget phenylalanin, der er skadeligt for dig. Derfor er proteinerstatningen sammensat af alle aminosyrerne undtagen denne eller har kun et lavt indhold.
Ved andre medfødte metaboliske sygdomme, er det andre aminosyrer, der er skadelige for kroppen, og dermed den/dem, der er fjernet fra proteinerstatningen. Dette vil din læge og diætist forklare nærmere.
Den mængde naturligt protein fra almindelig mad, som den enkelte kan tåle, varierer. Din diætist beregner dette individuelt for hver enkelt patient, så du ved hvor meget naturligt protein du kan spise pr. dag. Du får også oplyst hvor meget proteinerstatning, du har behov for.
-
• Pulver som blandes til grød, shots eller drikke. Findes både i færdige portionsposer eller i større dåser
• Drikkeklare proteinerstatninger i færdige poser
• TabletterProteinerstatningerne har alle forskellige egenskaber og varierer i størrelse og indhold, i antal kalorier og volumen og og findes i en lang række forskellige smagsvarianter. De findes i mange forskellige varianter til børn, tilpasset forskellige aldre, og til voksne.
Energiindhold: Proteinerstatninger fås med forskellige antal kalorier, så tal med din kliniske diætist om hvad der egner sig bedst til dig.
Volumen: Mange proteinerstatninger kan bestå af varierende mængder vand så du kan få et mindre volumen og en mere koncentreret drik eller en mere fortyndet væske med større volumen, afhængigt af din smagspræference. Din kliniske diætist eller læge vil give dig tips og råd.
Smage: Proteinerstatninger findes i et bredt udvalg af smage.
-
Har du i en periode haft en friere diæt, finder du her nogle tips til hvordan du igen kan gøre proteinerstatningen til en integreret del af hverdagen.
Udarbejd en daglig rutine
• Din krop fungerer bedst når den modtager ernæring fordelt hen over dagen. Sigt efter at indtage din proteinerstatning 3-4 gange jævnt fordelt over hele dagen.
• Har du problemer med at huske at tage din proteinerstatning? Indstil en alarm på telefonen for at huske dig på at tage den
• Afprøv en diæt-app så du kan have overblik over din daglige indtagelse. Der findes mange PKU-apps som kan hjælpe dig. myPKUapp fra Nutricia finder du her.Planlæg fremsynet
• Hvis du bruger proteinerstatning i pulverform, kan du blande proteinerstatningen på forhånd. De fleste proteinerstatninger kan nedkøles i op til 24 timer efter at de er blandet. Du skal bare huske at omryste blandingen inden du drikker den!
• Bed om en køletaske til at holde proteinerstatningen kølig i eller en shaker til at blande pulveret i når du er på farten. Begge dele kan du bestille uden omkostninger hos Nutricia her.
• Tal med din kliniske diætist hvis du vil prøve en drikkeklar (flydende) proteinerstatning og ikke har prøvet dette før. Denne kræver ingen forberedelser og findes i mange smagsvarianter. Se vores udvalg her. Vareprøver kan bestilles her.Få en god start på dagen
• Morgenmaden er fortsat et vigtigt måltid, så sørg for at tage en portion af proteinerstatningen om morgenen.
• Hvis du bruger en proteinerstatning i pulverform, kan du blande pulveret aftenen før og sætte den i køleskabet natten over. Det kan ofte være hektisk om morgenen og derfor være dejligt at den er klar.
• Du kan blande friske eller frosne bær i for at lave en smoothie.Tag ikke hjemmefra uden proteinerstatningen
• Bland pulveret aftenen før, og tilsæt vand eller en drik med smag når du er klar til at tage din proteinerstatning. Eller tal med din diætist om at benytte en drikkeklar opløsning.
TIPS: Brug en ren genbrugsbeholder som ikke er gennemsigtig, hvis du ikke vil have at andre skal kunne se hvad du drikker.Hav en reserveplan
• Hav altid nogle ekstra poser med proteinerstatning et velegnet sted i tilfælde af at du har glemt at få den med
Eksempler …
• I tasken eller rygsækken
• I skrivebordsskuffen på arbejdet
• I dit personlige skab
• Hjemme hos dine forældre eller hos venner
• I bilen (vær opmærksom på temperaturen)Vær kreativ
• Lav en smoothie ved at komme isterninger eller frossen frugt i din proteinerstatning, og hæld det i en blender.
• Frys proteinerstatningen ned i 1-2 timer, og spis den med ske.
• Bland proteinerstatning med kolde drikkevarer du køber undervejs, hvis du er på farten.Løb ikke tør
• Hold styr på hvor meget proteinerstatning du har i huset, så du kan bestille mere fra apoteket i god tid.
• Hav for en sikkerheds skyld altid et lager af proteinerstatningen til mindst 2 uger i tilfælde af at din leverance skulle blive forsinket. -
Hvor kan du få hjælp?
• Tag kontakt til dit PKU-team på ny. Hold dig ikke tilbage selvom det er længe siden I sidst havde kontakt.
• Få hjælp af din kliniske diætist til at finde en proteinerstatning som passer til din livsstil.
• Tjek vores ”produktside” for at få mere at vide om vores produktudvalg.
• Se vores sider for at få mere at vide om at vende tilbage til diæten (link).
• Tag kontakt med PKU-foreningen. De kan bidrage med tips og råd.Gå i gang med at gøre PKU-diæten til en del af din daglige rutine
• Opstil en plan for at tilberede måltider med lavt proteinindhold. Se vores lavprotein-film for inspiration.
• Besøg forskellige butikker, og tjek udvalget af frugt og grøntsager.
• Tag kontakt der hvor du køber proteinfattig mad; måske har de mange nye og spændende produkter du kan prøve.
• Lav en plan, og fastsæt bestemte tidspunkter hvor du drikker din proteinerstatning.Følg med i hvordan du har det
• Tal åbent med venner og familie.
• Spørg om de ser forbedringer hos dig og/eller din adfærd mens du vender tilbage til diæten.
• Sæt dig små mål, som fx at overholde diæten en hel dag, derefter en uge, derefter en måned. Eller det kan være at dit mål er at lave en ny proteinfattig ret eller prøve en ny proteinerstatning.
• Husk at fejre dig selv og dine succeser.
Her kan du læse mere om nogle af vores PKU-proteinerstatninger
Det er på ingen måde tanken med oplysningerne på denne side at de kan erstatte omsorg, råd og medicinsk tilsyn fra sundhedspersoner. Din kliniske diætist og/eller læge vil give dig råd om alle aspekter knyttet til din og din families håndtering af din metaboliske sygdom. Rådfør dig altid med sundhedspersoner før du foretager ændringer i din kostbehandling.